torsdag den 11. april 2013

Ved vejs ende...

Så er vi ved at være ved vejs ende på et spændende literacyforløb; mange input og meget man som lærer skal være opmærksom på.
 Noget af det som jeg gang på gang vender tilbage til som interesserer mig er læsemotivationen.
I indskolingen hvor man beskæftiger sig med afkodning og forståelse. At skabe et balanceret læsesyn og arbejde med motivationen. I indskolingen er den indre motivation nærmest altid til stede. De nye elever er så begejstrede for at lære, og det er fantastisk at se hvordan de suger til sig og hurtigt bliver bedre. På mellemtrinnet kan det allerede være en ny situation. Her kan det ligeså ofte være den ydre motivation der er til stede. Hvis man i indskolingen havde problemer med læsningen bliver det en stor og vigtig opgave for læreren at få eleven motiveret og finde læselysten. Hvis elevens egen læselyst ikke er til stede vil eleven kun læse når der bliver stillet krav om det.
På mellemtrinnet vil man begynde at arbejde med læsestrategier. Formålet med en læsestrategi er at optimere læsning mhp. forståelse af indhold foruden naturligvis at træne læse-kompetencen. Man arbejder med fire forskellige strategier på mellemtrinnet. Eleven behøver ikke at mestre alle strategier, men kan benytte sig af den strategi der passer til den tekst der læses. For at tilegne sig disse kompetencer er det vigtigt at læselysten er tilstede.

 Det spiller stor rolle hvilke læremidler man som lærer vælger. For at fremme læselysten hos eleverne er det en god idé, at der er flere valgmuligheder af tekster. Motivationen er størst hvis eleverne selv aktivt deltager. Der skal ligeledes være tekster med forskellig sværhedsgrad som passer til den enkelte elev.

En anden udfordring som lærer bliver at bevare elevens lyst til at læse tekster på papir. I vores 2.0 baserede kultur kan det være svært at få eleven til at kaste sig over en god bog. Der er netop lavet en interessant undersøgelse i Norge(søndagsavisen 5. april 2013,s.40). Undersøgelsen påviser forskellen på at læse en tekst på papir kontra en skærm. Undersøgelsen viser, at en tekst på papir giver en dybere og mere varig forståelse end hvis teksten var på skærmen. Forskerne har mange bud på hvorfor det er sådan. En af forklaringerne er, at man sidder med en håndfast tekst. Man kan se hvor den ender og begynder, og den sanselige oplevelse vil give et bedre mentalt kort over hele teksten. Det viser sig ligeledes at tekster på papir taler mere til vores følelser. Altså en god grund til som lærer at give eleverne lyst til at blive ved med at læse de trykte tekster.




Fandango

Vi er i gruppen og har valgt et undervisningsmateriale. Vi skal lave et undervisningsforløb. Vi bruger SMTTE modellen for at synliggøre hvad det er vi ønsker med dette.
Vi har i gruppen valgt at arbejde med Fandango for femte klasse. Vi bruger lang tid på at snakke om hvad vi vil bruge og kigge materialerne igennem.
Vi vil gerne tænke "ud af boksen" og supplere med andre opgaver i vores forløb. Vi ender dog med at holde os til Fandango og de opgaver, der allerede er tiltænkt. Vi bliver imponerede over materialet og synes det er svært at "opfinde den dybe tallerken" - det har de gjort!
Vi laver en prezipræsentation og er godt tilfredse med hvad vi nåede frem til!
Prezipræsentationen skulle fremlægges for klassen. Vejrlig og sygdom gjorde ikke dette muligt. Men nedenfor ses vores præsentation.



http://prezi.com/4wuqwt-64saf/smtte-dansk/?auth_key=7617bdd1b1e752f886dffc254324433c7b62bea9&kw=view-4wuqwt-64saf&rc=ref-13461413



tirsdag den 9. april 2013

Den røde pen

Vi arbejder med elevtekster. Alle har medbragt tekster fra deres praktik og vi skal i grupper kigge på teksterne og give respons til "eleverne".
Et spændende stykke arbejde, når man som jeg er fra 70érnes skoletid med baggrund i den traditionelle skrivepædagogik.
Her brugte læreren den røde pen flittigt og det kunne være en noget nedslået tilstand man kom i, hvis man fik en stil tilbage der var mere rød end blå..

Pyt med ens fantasi var fatastisk og fortællingen gribende. Næ, hvis stavefejl og tegnsætningen koksede  - så bevar mig vel.
Idag er det heldigvis anderledes. Fokus er på at udvikle elevens gode kompetencer og langt hellere rose for de gode ting i teksten og forsøge at hjælpe eleven til at rette op på de fejl og mangler, der måtte være.
Man er langt mere bevidst om at skabe skriveglæde for eleverne for herigennem at udvikle dem. Man arbejder mere med elevens langsigtede skriveudvikling. Her fokuseres på løbende evaluering, vækstpunkter og motivation.
Man bør veksle mellem deduktiv og induktivlæring.

En spændende dag, hvor man bliver bevidst om skrivepædagogikkens udvikling.

mandag den 8. april 2013

Kompetencer - et slidt begreb?..


Bare lidt tanker. Vi har idag i klassen snakket om kompetencer.
Hvad er kompetencer egentlig? Hmm ja, det er der mange bud på. Vi forsøgte at stille det op overfor færdigheder. Her er hvad vi blev enige om:

Kompetence: Dynamisk
                      Ejerskab
                      Akkumuleret viden

Færdighed:   Konkret
                     Udenadslære
                     Målbar


Vores lærer Gitte kom med dette bud på en definition som Steffen Herman(Kvan 2005) har forfattet:

"Evnen og beredskabet til gennem handling at møde en udfordring"
                     

søndag den 7. april 2013

Læremidler...

Hvad er læremidler og hvordan vurderer man læremidler?

Læremidler findes i mange forskellige former. F.eks.: 
  • Undervisningssystemer
  • Lærervejledninger
  • Websider
  • Trinmål
Læremidler er altså noget man bringer ind i undervisningen for at fremme elevens læring.

En god idé når man skal vælge læremidler er at være selektiv. Sørg for at bruge selvvalgte såvel som fælles opgaver. Vær god til at lave opsamling af viden og vidensdeling - og ikke mindst "tænk ud af boksen" for at gøre undervisningen interessant!

Hvordan vurderer man læremidler?

Når man skal vurdere læremidler kan man tage udgangspunkt i den didaktiske trekant. Den består af tre dimensioner:
  1. Vidensdimension
  2. Læringsdimension
  3. Undervisningsdimension
Ved at besvare disse tre dimensioner får man et solidt overblik over læremidlet og vil kunne bedømme om det er hensigtsmæssigt at bruge.

Hvor skal skabet stå?



Her har vi med klasserumsindretning at gøre.
For at skabe gode rammer for indlæringen, har vi arbejdet med indretning af klasselokalet. Vi er startet med vores eget og det er blevet peppet op. Farverige selvgjorte plancher og læringsstileplakater hænger side om side. Vores bordopstilling er bevaret for den var alle tilfredse med. Nyt smartboard og kaffehjørne. Dejlig atmosfære til masser af indlæring!







 Sidenhen blev vi inddelt i grupper hvor vi arbejdede med forskellige forslag til indretning af et klasselokale hvor vi skulle undervise. Man kan selvfølgelig begrænses af rummets form og størrelse, og af de midler der er til rådighed. Det er ikke alle skoler der lige har plads til eller bevilliger 5 fatboys.
Vi tog udgangspunkt i at disse begrænsninger ikke var til stede. Vi var ikke enige om ret meget og havde alle forskellige ønsker og opfattelser af hvordan det burde se ud. Nogle var inspirerede af god plads og masser af puder. Andre vægtede bordopstillinger som var gode til deres arbejde med cooperative learningteorier. Det interessante var, at vi alle blev bevidste om at skabe et godt og behageligt rum der kunne imødekomme vores og elevernes ønsker og skabe motivation for bedre læring. Hermed et af budene:


Hvad er SMTTE?



SMTTE er en model der kan bruges i alle former for planlægningsarbejde. SMTTE er en dynamisk model. Den er stjerneformet. De fem punkter i SMTTE modellen er forbundet med hinanden, og man kan springe frem og tilbage mellem punkterne. De fem punkter sørger for at der bliver sammenhæng mellem det man gerne vil opnå og de tiltag man gerne vil foretage undervejs. SMTTE modellen er en hjælp til at man undervejs kan evaluere om man når de ønskede mål.

De 5 punkter i SMTTE modellen:
- Sammenhæng
- Mål
- Tegn
- Evaluering
- Tiltag

Vi har i klassen arbejdet med SMTTE modellen. I min gruppe var udgangspunktet en fantasy roman.
Vi havde meget fokus på sanserne. Vi ønskede eleverne skulle udvikle og arbejde med deres sansende skriftsprog. Vi planlagde en mængde opgaver hvor sanserne på den aller anden måde indgik.
Det var en spændende proces, hvor vi alle bidrog med erfaringer fra praktikken.
Nedenfor vores SMTTE model: