Her har vi med klasserumsindretning at gøre.
Sidenhen blev vi inddelt i grupper hvor vi arbejdede med forskellige forslag til indretning af et klasselokale hvor vi skulle undervise. Man kan selvfølgelig begrænses af rummets form og størrelse, og af de midler der er til rådighed. Det er ikke alle skoler der lige har plads til eller bevilliger 5 fatboys.
Vi tog udgangspunkt i at disse begrænsninger ikke var til stede. Vi var ikke enige om ret meget og havde alle forskellige ønsker og opfattelser af hvordan det burde se ud. Nogle var inspirerede af god plads og masser af puder. Andre vægtede bordopstillinger som var gode til deres arbejde med cooperative learningteorier. Det interessante var, at vi alle blev bevidste om at skabe et godt og behageligt rum der kunne imødekomme vores og elevernes ønsker og skabe motivation for bedre læring. Hermed et af budene:
Det er jo faktisk et godt eksempel på et punkt hvor vi som undervisere tager alt for lidt ansvar. Ofte overtager man bare andres eller tidligere tiders indretning uden at tænke på at den ligefrem kan hæmme ens didaktiske og pædagogiske visioner. Det er jo ret ærgerligt!
SvarSletEn gang indrettede jeg et klasselokale hvor jeg virkelig prøvede at tænke ud af boksen og pludselig slog det mig at noget af det der fyldte mest i mit hoved var at tysklæreren (som havde 3 timer ugentligt i klassen!!!) ikke måtte blive alt for sur på mig! Jøsses! Sikke en didaktisk overvejelse: det handler om at tysklæreren ikke må blive sur. Jeg tog mod til mig og flyttede katederet helt ned i hjørnet... Og så følte jeg mig meget uartig!